Gaming musemåtte

En pålidelig gaming musemåtte er vigtig

Der er ikke meget pålidelighed over en standard, kedelig kontor-musemåtte, hvis du skal have det optimale ud af din spilstation. Nok er en gaming musemåtte den mindste bestanddel af gaming udstyr, men den spiller faktisk en overraskende stor rolle og den kan være med til at nedsætte din reaktionstid og øge din præcision.

Vælg en ordentlig størrelse musemåtte

Musemåtter kommer i mange størrelser, men typisk vælger gamere en stor størrelse, hvor der er plads til dynamik. FPS-spillere har brug for en stor bevægelsesflade, men det er fordelagtigt for alle typer af spillere. Det kan ganske enkelt ikke betale sig at investere i de små, kvadratiske musemåtter du kender fra biblioteket eller kontoret, hvis du vil have det optimale ud af din spiloplevelse!

Gaming musemåttens materiale

Gaming musemåtter er typisk stofbeklædte. Det er vigtigt at en musemåtte har en slidstærk overflade og kan tage en masse tæsk over længere tid. Det kan derfor ikke betale sig at købe tynde plastikmodeller, der ikke giver musen den optimale køreflade. Det rigtige valg af gaming musemåtte kan øge din præcision. Samtidigt øger det bløde stof din komfort. Nogle musemåtter har endda gel-indlæg, der støtter dit håndled og forhindrer skader i dine led og sener. Det er en smagssag.

Støv og snavs i musemåtten

Gaming musemåtter med matte overflader er meget populære, idet de hjælper med at forhindre, at der samles snavs og støv inde i musen. Det ender i stedet på selve musemåtten, som med sin bløde og matte overflade let kan rengøres med en fugtig klud. Det er dog muligt at få musemåtter i alt fra plastik til glas, men den mest populære mulighed er dog de bløde, stofbeklædte musemåtter, typisk med gummi på undersiden der agerer som skridsikkerhed.

 Fedt design på gaming musemåtten

For nogle gamere er det vigtigt, at musemåtten ligeledes tager sig godt ud på skrivebordet. Mange producenter tilbyder også musemåtter med tryk, såsom dit yndlingsholds logo.

Læs mere om musemåtter og find de bedste på Toms Guide her